Jacks Biler / Nyheder / Jacks Biler er flyttet til Blommenslyst

07-03-2008

Syv år gammel bilforretning havde pladsmangel på Hjallesevej

Det er stadig kunderne fra Hjallesevej, som Jacks Biler har flest af, selv han har rykket sin forretning vestpå til det store kryds i Blommenslyst.

I syv år drev han sin bilforretning i små og ikke særlig gode lokaler, men det har ændret sig efter flytningen.

- Jeg har fået plads til 35 biler, hvoraf de 15 står indendørs, jeg har fået klargøringshal med lift, og i det hele taget har jeg fået bedre forhold, siger chefen for énmands-firmaet.

Reparationer kan han ikke selv klare, men har en fast aftale med et værksted, der tager sig af den slags.

 

Højere bundlinje

Han er uddannet klejnsmed, men har i mange år arbejdet med klargøring af biler, og det er i dag brugte biler i prisklassen 50.000-165.000 kroner, som han opererer i. Mest mellemklasse- og familiebiler, og hvor han tidligere solgte biler i 10.000 kroners klassen, er bundlinjen nu rykket noget op.

Bilerne købes igennem forhandlere i Jylland. Og Jack Hansen sælger omkring 200 biler om året.

Derudover sælger han en del biler i den billige ende videre engros til andre forhandlere eller sætter dem på auktion.

Også hjemmesiden www.jacksbiler.dk er en stigende salgskanal, fordi danskere med hang til brugte biler i stigende grad bruger internettet, når en gammel bil skal skiftes ud med en mindre gammel.

 

Gode naboer

Internettet sættet sit præg for prissætningen, fordi bilkøberen med få klik på computeren hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad den bil, som han ønsker sig, skal koste.

- Der var flere strøgkunder på Hjallesevej, end der er her, men til gengæld har jeg to tankstationer som naboer, hvor den ene sælger morgenbrød, og det trækker folk til, mens den anden har en vaskehal, siger Jack Hansen.

Det vil nok være de færreste af hans gamle kunder, der opdager, at han er flyttet, fordi hans firmatelefon er en mobiltelefon, som de er vant til at ringe til.

Han har haft sin nye ejendom siden januar, og tiden er gået med at få gjort lokalerne klar, blandt andet er vægge brudt ned, og det er blevet til præsentable salgslokaler for et énmands-firma.

Kilde: fyens.dk

Nyhed
Nissan

Nissan Qashqai

Dig-T 140 Acenta
Nissan Qashqai Dig-T 140 Acenta